På en kirkebænk (af Kirsten Nielsen)
– Om Peter Fischer-Nielsens salmer på Salmer.dk
af Kirsten Nielsen
Peter Fischer-Nielsen er sognepræst i Elsborg og Højbjerg kirker samt stiftspræst for ’Kirken i Verden’ i Viborg Stift. Siden begyndelsen af 2022 har han skrevet salmer og løbende lagt dem ud på hjemmesiden: salmetunge.dk.
Tyve af Peter Fischer-Nielsens salmer findes nu også på Salmer.dk. De fleste af salmerne er skrevet enten til en af vores højtider eller til en af kirkeårets søndage. Under kommentarfeltet på Salmer.dk har han selv givet en kort introduktion til salmerne med henvisning til de bibeltekster, han er inspireret af. Og her er det værd at bemærke, at han ofte inddrager ikke blot temaer fra evangelieteksten, men også fra den gammeltestamentlige læsning eller epistlen.
Salmerne ’På tynde såler vandrer vi’, ’Kys os med din skabermund’ og ’Der er lys foroven’ er allerede blevet bedømt og kommenteret af Salmedatabasens redaktionsgruppe. Den første er en salme om fodvaskningen, den anden er en pinsesalme, og den tredje er skrevet under inspiration af bibelteksterne til februar måned (anden række). Men tilknytningen til den enkelte helligdag eller søndag hindrer ikke, at de ofte kan bruges i andre sammenhænge. Salmen om fodvaskningen vil f.eks. være velegnet til en pilgrimsvandring, for den begynder med vore egne erfaringer af, hvordan vi kommer vandrende på ømme fødder til ”dit pilgrimshus / og mærker i dit velkomstknus, / at hjerterne slår rødder”.
Det er karakteristisk for salmerne, at de taler lige ind i den nutidige menigheds hverdag og erfaringer. I en høstsalme begynder Fischer-Nielsen med linjerne:
Det er et hverdagsmirakel,
at der er mad på mit bord,
for jeg er ikke landmand
og dyrker ingen jord.
Langt de fleste, der går til høstgudstjeneste, vil kunne sige det samme. Alligevel holder vi fast ved at holde høstgudstjeneste, for som det hedder i strofe 2:
Dog er jeg lidt af en bonde,
jeg sår og vander mit bed.
Her står et håb og vokser
i jord af kærlighed.
Vi skal alle forsøge at få noget til at vokse, så vi kan bære frugt. Her bliver det italesat, så det moderne bymenneske kan synge med.
I salmen ’Du som har lidt (Velkommen i mit hus)’ henvender Fischer-Nielsen sig til den, der har lidt tab af hjem og alt det, han eller hun som flygtning har måttet sige farvel til. I sin kommentar til salmen skriver Fischer-Nielsen: ”Salmen er skrevet i foråret 2022 i anledning af krigen i Ukraine og flygtningestrømmen til Danmark. Salmen handler om Guds gæstfrihed og kirkens rum som et sted at hente trøst, mod og tilgivelse. At det er Gud, der taler, bliver særligt tydeligt i det sidste vers, hvor lignelsen om den fortabte søn bringes ind i salmen. Samtidig med at vi, som synger med, kan opleve os tiltalt i forskellige vers, kan Guds gæstfrihedsord forhåbentlig også smitte af på og inspirere os til selv at udvise gæstfrihed.” Og vi, der synger salmen, bliver ganske rigtigt tiltalt, både når vi er dem, der er stærke, men har brug for at få mod til at bekæmpe ondskaben, og når vi har afvist en søster eller bror og nu angrer vores kulde. Vi kan, som den fortabte søn, vende hjem til det bord, der dækkes op i kirken.
Fællesskabet om bordet er også et tema i salmen ’Et festbord er dækket i verden’, som er skrevet til 2.s.e.trin. (første tekstrække). Her er den gammeltestamentlige læsning Es 25,6-9, der taler om ”de marvfulde retter og ædel, lagret vin”, og hvor det forkyndes, at det slør, der har ligget over folkene, skal forsvinde og døden med. Hos Fischer-Nielsen er festbordet dækket ”lige der, hvor du bor”, for ”Guds rige er kommet til jord.” Derfor kan han også slutte salmen med linjerne:
Når Gud fjerner sløret en aften
og åbner den lagrede vin,
så smiler vi af vores kortsyn,
og døden vil blive til grin.
Sproget er her som andre steder enkelt og ligefremt. I en påskesalme, med motiver fra såvel langfredag som de to påskedage, hedder det f.eks.:
Her ser jeg Jesus stå og le –
han bobler af opstandelse!
Håbet bliver født på ny, og han tør tro på, ”at døden – som en humlebi – / kan lette så jeg bliver fri.”
Fischer-Nielsens egne kommentarer er vigtige at få med, når man læser en salme. F.eks. skriver han om salmen: ’Må min tunges alt for smukke sange’ følgende: ”Denne salme er inspireret af en linje fra Søren Ulrik Thomsens digtsamling Nye digte (1987): ’Jeg er træt af min egen forsølvede tunges uhyggeligt skønne sange, jeg længes efter en større, en næsten uhørlig musik.’ Salmen beskriver skabelse, inkarnation og troens virkelighed i et musikalsk sprog. Det er salmens bøn, at Guds musik må få lov at trænge igennem til den syngendes liv og verden.” Ja, der sker nemt det, at vore egne sange kan stå i vejen for at høre, hvad Gud har at sige. Derfor denne bøn: ”Må min tunges alt for smukke sange / blive stille, så jeg hører dig.”
En anden inspirationskilde er H.C. Andersens eventyr, ’Snedronningen’. Det er eventyret om, hvordan djævelen havde skabt et troldspejl, som gjorde, at alt godt og smukt, som spejlede sig deri, svandt sammen til næsten ingenting, mens det, der ikke duede, blot blev endnu værre. Det er en splint af dette spejl, vi har fået i øjet. Første strofe lyder:
Med et ødelagt blik
ser vi på hinanden i dommens optik.
Det djævelske spejl
har sat sig i synet og finder kun fejl.
Når små bitte splinter er alt, hvad vi ser,
så mister vi øje for skønheden her.
Og så inddrager Fischer-Nielsen både bibelstedet om, hvorvidt ”en blind kan lede en blind” og Jesu ord om bjælken i øjet. Men bjælken er ikke kun den, vi har i øjet, for han hvis ”linse er fri” måtte selv dø på en bjælke. Men følger vi i hans spor, så vil det ske:
En dag skal vi slippe de bjælker, vi bar,
når stærene flyver, og himlen er klar.
Her forbinder ordet ”bjælke” forskellige væsentlige motiver på en anderledes måde.
Fischer-Nielsen skriver salmer til de forskellige højtider og søndage, men en af salmerne handler om selve det at gå i kirke: ’På en kirkebænk en stille søndag formiddag’. For hvad får vi ud af at komme i kirke? Det begynder med det, som de fleste nok forbinder med kirken, at her kan man falde til ro:
På en kirkebænk
en stille søndag formiddag
kan en sjæl få ro
og hjertet banke bedeslag.
Jeg hører klokken kalde:
Kom, her er rum for alle,
din bror har holdt en plads!
Men hvis vi kun kommer for at falde til ro, så bliver vi allerede i strofe 2 bragt på andre tanker. Her er kirkefreden ødelagt, for Fischer-Nielsen inddrager Jesu ord om, at hvis du på vej mod alteret med din gave, kommer i tanke om, at din bror har noget imod dig, så skal du vende tilbage og forlige dig med din bror, før du bringer din gave (Matt 5,23-24 – 6.s.e.trin., 1. tekstrække). Derfor sker der det i salmen, at:
Alt i kirkens rum
blir nu et ekko af min bror
fra den dybe font
til kærlighedens nadverbord.
I korsets gyldne arme
og alterlysets varme
jeg hører et: Vend om!
Allehelgen har de senere år fået mere og mere betydning som helligdag. Det er den dag, hvor mange kirker følger traditionen om at læse navnene på årets døde. For mange er det godt og trøsterigt at høre navnet sagt højt netop i kirken. Men Fischer-Nielsen viser i sin salme, at efter Allehelgen følger de mange hverdage med savnet:
Du kan hurtigt sige et navn –
en død blandt utallige døde.
Men langsomt må du leve dit savn
og komme din sorg i møde.
Hvert navn er gemt i Guds kærlighed.
Hvert savn må stædigt søge fred
i evighedens løfte.
I den følgende strofe inddrager han traditionen om at tænde et lys for den døde. Men det går langsomt, når vi skal forvandle ”hvert ord, smil og kys” til smukke minder. Og det samme gælder med graven. Vi kan hurtigt få sat sten på den og pyntet den med blomster, men:
Kun langsomt kan de sorgtunge ben
bevæges af nye danse.
Når du står lammet på sorgens sted,
så lover Gud, at han går med
i liv og død – for evigt!
Gennem denne salme får vi den trøst, at Gud følger os, når vi savner, men også den trøst, der består i, at Fischer-Nielsen giver os lov til, hvad omgivelserne måske ikke har så megen sans for, at lade sorgen og savnet få sin tid.
Peter Fischer-Nielsen skriver ind i den hverdag, vi kender, og forstår at skabe dialog mellem vores liv og det bibelske budskab. Hans sprog er nutidigt, enkelt at gå til, men med billeder og bibelhenvisninger, der giver salmerne dybde. Så gå selv i gang med at læse hans salmer og brug dem!