Soldatersalmer (af Bjarke Friis)

Hvor soldater er, skal kirken også være. Derfor sender vi feltpræster afsted sammen med vores soldater, ligesom der er brug for salmer, der taler ind i soldaternes verden.

Da KFUM’s Soldatermission i 2014 kunne fejre 125 års jubilæum benyttede vi anledningen til at opfordre en række salmedigtere til at give deres bud på en soldatersalme med inspiration fra Soldatens bøn. Der kom fem salmer ud af dette, som blev trykt i jubilæumsbogen ”Krig og fred. KFUM’s Soldatermission 125 år” (udgivet af KFUM’s Soldatermission i Danmark, 2014).

Med krig som en ny europæisk virkelighed og Flagdagen for Danmarks Udsendte som en veletableret årlig tradition 5. september benyttes anledningen til at offentliggøre soldatersalmerne på salmer.dk

Baggrund

Blandt udsendte soldater bliver ”Soldatens Bøn” (DDS side 900) brugt og bedt til gudstjenester eller aftensang. Men i KFUM’s Soldatermission konstaterede vi, at der ikke rigtigt var nogle salmer, der talte ind i soldaternes univers. Der er gjort forsøg f.eks. med at inddrage Paulus’ billedrige sprog om Guds fulde rustning som inspiration for salmer (bl.a. DDS 631). Men det rammer ikke soldaternes univers særlig godt, formodentlig fordi soldaters opgave ikke er at ”holde stand mod Djævelens snigløb” (Ef. 6, 11).  Kaj Munks korte salme ”Du ved det nok mit hjerte” (DDS 634) kan fint bruges, hvor Gud står helt tydeligt overfor sin fjende, men moderne krig er mere kompleks.

Der var med andre ord et behov for nye salmer med soldaternes tematik.  

Soldatersalmerne

Holger Lissner formidlede kontakt til en række danske salmedigtere, og det resulterede i disse fem salmer:

• ‘Hjælp mig Gud at tro og bære‘ af Lars Busk Sørensen (2014). Melodi af Erling Lindgren (2014).
• ‘I mørket er jeg helt alene‘ af Sten Kaalø (2013). Melodi af Erik Sommer (2014).
• ‘Nu stilner det og dagens kamp er omme‘ af Iben Krogsdal (2014). Melodi af Povl Chr. Balslev (2014).
• ‘Lyset bliver natteblåt‘, tekst og melodi af Arne Andreassen (2014).
• ‘Hør morgenens sang‘ af Lisbeth Smedegaard Andersen (2012). Melodi af Erling Lindgren (2014). Denne salme er også udgivet i ”100 Salmer”.

Holger Lissners salme kom ikke, for som han skrev: ”Den ville ikke komme selvom jeg prøvede og prøvede. Den slags lader sig ikke bare trække i automaten. Hvor end jeg gerne ville”. Man kan måske anføre, at Holger Lissner allerede har skrevet en salme til soldaterne i form af ”Kom hjælp mig, Herre Jesus” (DDS 660).

Temaer og perspektiver

Det er forskelligt hvor konkret salmerne taler ind i soldaternes situation. Lisbeth Smedegaard Andersens salme ”Hør morgenens sang” er nok den mest generelle, hvor lys og mørke kan tolkes ind i mange situationer inklusive soldaters specifikke situation. Steen Kaaløs salme ”I mørket er jeg helt alene” virker også til at have almene temaer om angst og mørke, men i omkvædet (”kom til mig og mine venner”) fornemmes der alligevel en fortolkning af formuleringerne fra Soldatens bøn. I salmen optræder der flere gange et jeg, hvormed salmen åbner for nogle mere personlige tanker og overvejelser. I Soldatens bøn er der et dobbelt fokus både på den fælles opgave samt det mere personlige.

De øvrige tre soldatersalmer er tættere på forholdene for udsendte soldater. Arne Andreassens salme ”Lyset bliver natteblåt” rammer måske bedst direkte ind i soldaternes verden med udtryk som flydebro, skjold og nattevagt. Ligesom Kaaløs salme handler Andreassens om soldaten og kammeraterne uden at forhold sig til forhold for krigens modpart. Sætningen fra soldatens bøn om at styrke kammeratskab og sammenhold er i fokus frem for sætningen om at velsigne soldaternes arbejde for fred og retfærdighed mod splittelse og uret, grusomhed og vold.  Andreassens salme virker som en fællessalme: ”Os” optræder flere gange.

Iben Krogsdals ”Soldatersalme” har flere overvejelser med om krigen eller den konflikt, som soldaten er udsendt i. I salmen appelleres til at ”tro på livet” (vers 4) på trods af, hvad der opleves, for ”bagved verdens ondskab er den skøn” (vers 1). Tema om tilgivelse optræder i salmens sidste vers som et almindeligt menneskeligt ønske. Det har ligheder med Krogsdals salme ”Du skal elske din næste som dig selv”, hvor tilgivelsen ligeledes antydes i sidste vers.

Lars Busk Sørensens ”Hjælp mig Gud at tro og bære” var den salme, vi drøftede mest i KFUM’s Soldatermission. Sørensen har blik for, at fjenderne også er skabt af Gud som kommer til udtryk i salmens femte vers. Men kunne det synges af soldater? Jesu ord om fjendekærlighed virker langt stærkere end Sørensens mildere formulering. Men det er samtidig lige præcis i det vers, at evangeliet kommer i spil, og derfor blev verset naturligvis fastholdt og udgivet.

Melodier

Melodierne til de fem nye soldatersalmer virker alle nogenlunde neme at lære. KFUM’s Soldatermission fik udgivet en CD med de nye salmer (og andre salmer), der bar titlen ”Altid frejdig”, der har været med til at gøre de nye melodier kendt i organisationen.

Grundtvigs salme ”Guds fred med vore døde” (nr. 834 i ”Kirkesangbogen”) kan også anvendes som soldatersalme. Den er skrevet i forbindelse med første slesvigske krig, men P. A. Heises melodi fra 1864 til denne salme er vanskeligere at gå til.

Til flagdagsgudstjenester og lignende anledninger er der nu kommet flere nye salmer som virker oplagte at anvende.

Af Bjarke Friis, sognepræst i Grindsted, Nollund og Urup samt medlem af KFUM’s Soldatermissions bestyrelse.