Vær velkommen, Herrens år (både kirkeåret og kalenderåret) (af Jørgen Kristensen)
På foranledning af Jens Lyster bringer vi hermed Kristensens ældre klumme Klumme (første gang trykt i Kirkeblad for Syd-Tønder Amt, 28. årg. nr. 1, 1980-81), som dog stadig er interessant at læse. Jørgen Kristensen (1924-2002) var dansk præst i Aventoft (1950-91) i Sydslesvig)
1. søndag i advent begynder kirkeåret, og nytårsdag begynder kalenderåret. Til kirkens nytår gendigtede Grundtvig i 1849 en gammel dansk salme (DDS nr. 74), og med den som mønster skrev han samme år en salme til nytårsdag (DDS nr. 712). Begge salmer har fire vers, som alle begynder med “Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid (= hertil)!” og slutter med “Velkommen, nytår, og velkommen her!”
Kirkeåret kaldes Herrens år, fordi det består af helligdage, hvor Herrens menighed holder gudstjeneste. Kalenderåret kaldes Herrens år, fordi årstallet regnes fra Kristi fødsel. (Vi lever nu i det Herrens år (anno Domini) 2025.)
Inden for denne velkomst-ramme har hvert vers to linier, der i adventssalmen har forkyndelsens, i nytårssalmen bønnens form.
Adventssalmen forkynder:
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød!
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod!
Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag!
Tilsyneladende handler de fire vers om kirkeårets tre højtider + alle de almindelige søndage (“hver Herrens dag”). Men bemærk, at de tre højtidsvers handler om fortiden og siger “da“, mens kun det sidste vers handler om os og siger “nu“.
Den glæde “med vor Guds velbehag”, som engang blev forkyndt julenat, den bringes nu til os hver søndag – i kraft af, at Herren er opstanden og har sendt os Guds Ånd. Vers 1-3 er begrundelsen for søndagsglæden i vers 4, som er salmens egentlige indhold.
Men Herrens dag er ikke bare en ugedag, den er også “evangeliets lyse dag”, “den signede dag”. Læg mærke til, hvordan det dages i løbet af vers 1-3: julenat – påskemorgen – pinsedag!
Med bare to linier får vi i hvert af de tre vers en bibelsk fortælling og en hel prædiken over den, bygget over de tre modsætninger lys-mørke, liv-død og kraft-skrøbelighed.
I nytårssalmen beder vi:
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Nådens Gud! lad dit solskin i vår
os skænke på marken et gyldent år!
Fredens Gud! den livsalige fred
du skænke vort land til at blomstres ved!
Fader-Gud! os til glæde og gavn
nytåret henskride i Jesu navn!
Igen 3 + 1! Tre gudsbetegnelser, der siger, hvad Gud skænker: sandhed, nåde og fred, og én, der siger, hvad Gud er: Vor Fader.
Og tre ting, vi beder om: ordets lys, frugtbarhed og fred, – og så hvad man kunne kalde en bøn for bønnen selv: Det er jo i Jesu navn, vi beder til Gud som vor Fader. Ved en tilfældighed er kalenderåret kommet til at begynde ugedagen efter jul, hvor vi hører, at Jesus otte dage gammel blev omskåret og fik navn. Dermed fik vi den nytårstanke foræret, at vi giver os fremtiden i vold i Jesu navn.
Vers 1-3 har også en geografisk linie fra Norden over Danmark (“marken”) til grænselandet, hvor der var krig, da salmen blev skrevet. Et gyldent år på marken betyder ikke bare et godt høstudbytte. Det er også billedligt at forstå om folkets oplivelse og oplysning.
Jørgen Kristensen.