Ugens salme i november: Om forsynstro i salmer – opmuntring til tillid (af Lone Vesterdal)

I forbindelse med valg af hele fem gange ‘Ugens salme’ i november 2021 har Lone Vesterdal skrevet nedenstående om sit tematiske valg af salmer.
Foruden salmevalg og kommentarer dertil har Lone Vesterdal haft et spændende samarbejde med den særdeles kompetente pianist, organist og komponist Hans Esbjerg, som hun selv redegør for herunder.

Således introduceret giver vi hermed Lone Vesterdal ordet, både i denne klumme og på de næste fem mandage. Hvis ikke man allerede får ‘Ugens salme’, kan man skrive sig på mailinglisten på forsiden af salmer.dk, til højre, under ‘Ugens salme’.

Morten Skovsted

___________

Jeg har fornøjelsen af at præsentere en salme om ugen de kommende mandage. Jeg har valgt en række salmer fra Den Danske Salmebog, som særligt kredser omkring forsynstanken.

Nye melodier af Hans Esbjerg

Jeg har spurgt komponist og organist Hans Esbjerg, Christians kirken, Fredericia, om han kunne tænke sig at sætte nye melodier til de gamle salmer. Det kunne han heldigvis. Hermed præsenteres 4 af 5 salmemelodier for første gang. Melodien til Jeg løfter mine øjne op blev første gang præsenteret i forbindelse med 450 året for Hans Thomissøns salmebog.

Den teologiske forsynstanke

Ordet forsyn er afledt af forældet verbum forse ‘forudse, sørge for’. Det er oprindelig brugt i betydningen ‘Guds omsorg’, senere brugt som betegnelse for Gud selv. Det er i betydningen Guds omsorg, at jeg er optaget af motivet.

Det har ellers haft en elendig presse i mange år. Faktisk så dårlig, at forestillingen om Guds forsyn mere eller mindre er gledet ud af den aktuelle teologiske tænkning.

Problemet med lidelse og ondskab

Det skyldes, at begrebet rejser en stribe uoverskuelige problemer: Hvis Gud sørger for os, hvorfor sørgede han så ikke noget bedre for dem i Auschwitz? Hvis Gud er almægtig skaber og opretholder, betyder det så, at han kan forudse begivenheder? Og hvorfor hindrer han i så fald ikke ulykker? Leder Gud ligefrem i ulykke?  Da jordskælvet i Lissabon i 1755 dræbte flere end 60.000 mennesker, ødelagte kirker og bygninger i hele byen, skrev Brorson, at det var Guds straf. Efter Anden Verdenskrig dalede interessen for Guds forsyn, og motivet blev mere eller mindre forladt.

Salmedigternes billedsprog

Det er ærgerligt, for med motivet åbner der sig en skattekiste af billedsprog, som knytter sig til Guds omsorg. Salmedigterne forholder sig ikke til de teologiske faldgruber men giver i ligefremme billeder udtryk for, at Gud har omsorg for sit menneske midt i ulykken. Hvor end ulykken så kommer fra.

Det er også mit omdrejningspunkt i de følgende ugers salmepræsentation: Ikke hvorfor Gud tillader ulykker og sorgen. Men at Gud holder fast i sit menneske med omsorgsfuld kærlighed – hele livet. Forsynstroen udtrykker, at ingen af os er skilt fra Guds omsorg, og at ingen begivenheder kan opløse vores forbundethed med Guds omsorg. Guds opretholder os – ikke blot for at opretholde os men også for at føre os videre. Vores liv er ikke lagt fast én gang for alle. Derfor er skabelsen i nutid. Gud skaber hvert øjeblik. Forsynslæren fortæller os, at vi går – ikke mod tilintetgørelse men mod en fremtid. Gud er en inspirationsmagt, der ledsager os på vores vej og inspirerer os til at forme vores liv i overensstemmelse med Guds tanke om os. Denne tanke har salmedigterne udtrykt i en stribe spillevende billeder. Dem går jeg på jagt efter i de følgende fem salmer.

God fornøjelse

Lone Vesterdal